Levende fortællinger
Foredrag med Pia Fris Laneth i hele landet
1. Lillys Danmarkshistorie
2. Kirken og kvinderne
3. Da kittel og tørklæde var kvinders arbejdstøj
4. Kvinders natur - før og nu
5. Den perfekte kvinde og orgasmerne
6. Da kvinder og tyende blev borgere
7. Hvorfor er det så svært at få ligeløn? NYT
Om foredragene:
- 1. Lillys Danmarkshistorie
Pia Fris Laneth fortæller 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike, hvor personerne på gulbrune billeder får mund og mæle. Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten fra døren, først som tyende, siden som gifte koner uden stemmeret og forældremyndighed over deres børn. Mormoren fra en fattig, jysk landsby er på nippet til at dø i barselsseng, farmoren vokser op i et selvbevidst arbejdermiljø i et af Københavns brokvarterer og forsørger sine uægte børn med symaskinen, indtil hun finder sit livs kærlighed.
Forfatterens mor, Lilly, en drømmer fra et indremissionsk hedesogn, bliver født i 1930 og kommer i ulykke som syttenårig. Hun foretager den lange rejse fra roemarkerne til velfærdsdanmarks køkkenmaskiner og charterrejser.
Kort sagt masser af stolt kvindelig livskraft i en nærværende danmarksfortælling om kjolernes længde, lønnens størrelse, prævention, enlige mødre og kvindekamp for retten til at være statsborger, for frihed - og sjov.
Til toppen af siden
- 2. Kirken og kvinderne
En forrygende fortælling om de kvinder og mænd, der ændrede dansk kristendom til et værdigt åndeligt rum for begge køn.
'I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som under Herren; thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved,' lød vielsesritualet indtil 1912. Dengang behandlede visse landsogne stadig barselskvinder som urene, der skulle renses med bønner, før de trådte ind i Guds hus. Prædikestolen og sakramenterne var maskuline domæner. Men i 1905 fik kvinder adgang til teologistudiet, og efter folkeligt pres gav Folketinget i 1948 kvinder lov til at blive præster.
Kun en enkelt biskop, Odenses Hans øllgaard, ville præstevie de første kvinder. Resten var arge modstandere af hunkøn i pibekrave - og meget lidt begejstrede, da Bodil Koch blev udnævnt til verdens første kvindelige kirkeminister.
Siden da har den brede strømning inden for Folkekirken radikalt ændret opfattelse af relationen mellem kønnene og af ægteskab, sex og familieliv.
Til toppen af siden
- 3. Da kittel og tørklæde var husmoderens arbejdstøj
Fortidens husmødre var med rette stolte af deres livsgerning. Helt op til begyndelsen af halvfjerdserne var husarbejde kvinders domæne, de færreste mænd kunne mere i køkkenet end at spejle et æg, enlige mænd spiste på pensionat — og ingen fandt denne hjælpeløshed umandig. I dag er husarbejdet blevet noget fælles, der skal ordnes efter arbejdstid — og dermed et minefelt i ægteskabet.
I de første årtier af 1900-tallet gjorde staten en målrettet indsats for at uddanne kvinder i madlavning, børnepasning og rengøring — først og fremmest for at få børnedødeligheden til at falde. Det lykkedes på grund af et fantastisk samarbejde med Danmarks største kvindebevægelse nogensinde - nemlig husmorforeningerne, som havde mange hundrede tusinde medlemmer.
Foredraget sammenfletter den personlige familiehistorie med sundhedspolitikkens historie.
Til toppen af siden
- 4. Kvindens natur før og nu
Kvinder udgør i dag en stadig større andel af antallet af studerende. Sådan har det ikke altid været.
I mange årtier efter Charles Darwin havde rystet den vestlige verden med sine ideer om arternes udvikling, blev det stadig anset som unaturligt, at unge piger gik i gymnasiet. Dels var de ikke var kloge nok til det, og dels mente førende læger, at for meget læsning kunne nedsætte deres evne tiul at få børn. I modsætning til drengene, som havde en medfødt evne til grammatik og matematik, skulle pigerne dygtiggøre sig i de hjemmelige sysler, således at de kunne opvarte deres fremtidige husbond. I dag er det pigerne, som optager pladserne på landets gymnasier og universitet. Hvad er der sket? Hvordan er piger blevet bedre til at gå i skole end drenge i løbet af hundrede år?
Biologien har ikke ændret sig. Det har samfundet til gengæld, og ikke mindst kvinderne.
Pia Fris Laneth fortæller i dette foredrag om kvindens natur, og synet på den både før og nu. Med udgangspunkt i hendes egen familie beretter hun med stor indsigt og lune om, hvorledes kvindernes position i samfundet har udviklet sig.
Til toppen af siden
- 5. Den perfekte kvinde og orgasmerne
Omkring år 1900 var kvindens adelsmærke kyskhed. Hun skulle være jomfru, gerne uvidende om samlejet før ægteskabet. Tidens puritanske moral nægtede anstændige kvinder kropslig nydelse; deres opgave var at føde legitime børn i ægteskabet.
Prævention var opfundet, men ingen anstændige læger oplyste kvinder om den slags — det var enkeltpersoner som Thit Jensen, der drog land og rige rundt og agiterede for børnebegrænsning.
I halvtredserne havde mindretallet af unge danske piger viden om menstruation, før de fik den, og sex var der stadig ingen anstændige kvinder, der talte højt om.
Nu til dags får teenagere seksualundervisning i skolen, den perfekte kvinde får orgasmer på stribe, ugebladene giver gode råd om sex med samme frimodighed som opskrifter på gryderetter — og forestillingerne om det gode sexliv er efterhånden blevet en stressfaktor.
Er det blevet for meget af det gode?
Til toppen af siden
- 6. Da kvinder og tyende blev borgere
Danmarkshistoriens største indvandringsbølge foregik i slutningen af attenhundredetallet, da unge mænd og kvinder fra landet søgte lys og frihed i storbyerne.
De må tilkæmpe sig terræn overalt, mod hovne industribaroner, arrogante fagforeningsbosser, moraliserende læger og præster. Listen over sejre er lang, og det er også den perlerække af heltinder og hele fra fagbevægelsen og politikken, som Pia Fris Laneth trækker frem fra historien og giver nyt liv.
Efter mange årtiers sejt arbejde fik kvinder og tyende kommunal valgret i 1908 og syv år senere også valgret til Folketinget. Det var en øretæve til det patriarkalske system, hvor manden i huset ikke bare bestemte over kone og børn, men også over tjenestefolk. Herefter gik det hurtigere med at forbedre kvinders og tyendes rettigheder:
Husbonds ret til fysisk at afstraffe både sit mandlige og kvindelige tyende blev afskaffet i 1921. Og gifte kvinder fik forældremyndighed over deres børn i 1922.
Kvinder i datidens valgretsbevægelsen mente, at kvinders bedre moral, kærligere sind og særlige erfaringer ville gavne politikken til hele samfundets bedste.
Men er det gået sådan?
Til toppen af siden
- 7. Hvorfor er det så svært at få ligeløn?
Pia Fris Laneth fortæller ligelønnens forrygende historie lige fra den gang, hvor Rigsdagen besluttede, at en lærerindes løn skulle være 2/3 af en lærers. Kvinder er mere nøjsomme af natur og har ingen forsørgerpligter, en dag skal de jo være husmødre, lød begrundelsen.
Lærerinderne var den første store gruppe offentligt ansatte kvinder. Snart fulgte sygeplejerskerne og mange andre social- og sundhedsgrupper. Konsekvent blev deres arbejde lønnet mindre end typisk mandearbejde.
Kampen for en retfærdig løn har siden vore oldemødres tid været snoet sammen med kampen for personlig myndighed, ligestilling i ægteskabet og borgerrettigheder.
Listen over sejre er lang, og det er også den perlerække af heltinder og helte fra fagbevægelse og politik, som Pia Fris Laneth trækker frem fra historiens gemmer og får nyt liv.
Men træer vokser ikke ind i himlen. Ganske vist kan kvinder i dag uddanne sig til højere løn – men ikke til ligeløn. I historiens skarpe lys rejser der sig svære spørgsmål: Kan vi opnå ligeløn på et kønsopdelt arbejdsmarked? Hersker der stadig forestillinger om ’det svage køn’, som koster på lønsedlen? Og spøger forestillingen om den mandlige hovedforsørger stadigvæk?
Pia Fris Laneth er forfatter til det store essay »Familieoverhovedets og husmoderens lange og vanskelige samliv« i Hvorfor har vi lønforskelle mellem kvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark fra SFI. Den kan bestilles eller downloades her
Til toppen af siden
Arrangementer
Om Lillys Danmarkshistorie
Pia Fris Laneth fortæller 150 års Danmarkshistorie som en familiekrønike, hvor vi følger kvinderne på familiealbummets gul-brune billeder og hører deres fantastiske historie.
Læs uddrag fra bogen her:
