Lillys Danmarkshistorie
Af Pia Fris Laneth
I slutningen af 1800-tallet mente skolefolk og læger, at det var ’unaturligt’ for piger at gå i gymnasiet, de havde ikke hjerne til det og kunne blive sterile af at sidde stille og boge den. I dag har piger overtaget drengenes tidligere rolle som ’bedst egnede’ skole- og gymnasieelever.
Hvad er der dog sket?
Biologien har ikke forandret sig — men det har samfundet.
Især kvinderne.
Læs uddrag fra bogen her:
- Indledning
Frøet til Lillys Danmarkshistorie blev sået, da min morfars lillebror, Jens Peter, i 1997 inviterede sig selv til jul og sad for bordenden i den brogede flok af enker, enlige kvinder og enlige mødre, som den københavnske del af min familie udgjorde på det tidspunkt. Jens Peter var den sidste overlevende fra mine bedsteforældres generation og en grube af historier fra gamle dage. Ikke de gode, vel at mærke... - Vorbasse-Hejnsvigs moralister
Omkring århundredeskiftet kunne Karen Marie se annonceret i Kolding Folkeblad, at der “om Gud vil, holdes møde for hans børn i Missionshuset”. Missionsfolkenes hyppige brug af denne vending er bare et af mange forhold, der minder om nutidens fundamentalistiske udgaver af islam i Mellemøsten... - Damerne organiserer sig
Spørgsmålet om valgretten stod højt på dagsordenen i august 1910, da 130 delegerede fra den internationale socialistiske kvindebevægelse holdt kongres i Folkets Hus på Jagtvej på Ydre Nørrebro... - Alle artikler føres
I mine oldemødres generation var det almindeligt, at kvinder fik børn langt op i fyrreårsalderen. Karen Marie var 48 år, da hun fik sit elvte barn. Johanne var 43, da hun fik nummer fem, mens Anna bare var 32, da hun fik sit syvende og sidste barn... - Sange fra land og by
Kun hos Misse spiste jeg fedtemadder. Kun i hendes blå køkken skar solen en næsten lodret lyskile gennem tagvinduet, hvor støvkorn dansede med fluer. Kun hos Misse sang jeg børnesange. Hun lærte mig De små synger fra ende til anden, og det er stadig den sangbog, jeg kan flest sange fra... - Alliancen mellem staten og husmødrene
I 1934-35 begyndte Lilly at skrante, og Misse bragte hende til byens kloge mand. Han kendte symptomerne og stillede diagnosen: engelsk syge, der skyldes mangel på D-vitamin, som man får i fed fisk og hele æg. Men frem for disse dyre fødevarer ordinerede den kloge mand en helt anden medicin: Hver aften skulle Misse sætte Lilly med bar ende på jorden, så den kunne trække sygdommen ud af hende, og bagefter skulle hun bade Lilly i vand, der var opvarmet af en gloende hestesko... - Ulykkelige omstændigheder
Misse havde kaffeslabberas i køkkenet, og snakken gik på kvindevis, mens jeg stod ude i gangen og smuglyttede mig frem til, at Lilly, min mor, var kommet i ulykke, at min storesøster havde været en skandale, at min mor dengang ikke ville giftes med Iris’ far... - Solnedgang i gult, turkis og rødt
Kurt skulle jo bruge alle sine sorte tjenerpenge til et eller andet, som skattevæsenet ikke fik øje på, og tæpperne pyntede i lejligheden, som langsomt og sikkert blev moderniseret i praktisk parcelhusstil... - I løbealderen
På det tidspunkt, hvor Iris kom i løbealderen, syntes mange stadig, at unge havde bedst af at vide mindst muligt om sex, indtil de blev gift. Halvdelen af landets skoler havde ingen seksualundervisning. Der fandtes kun to alment tilgængelige seksualklinikker i hele landet, og piger under atten skulle have forældrenes tilladelse til at få pessar... - Skolekjolens tid
Mine veninder og jeg hørte til klassens kvikke hoveder, vi følte os stærke på en vild måde, drømte om at købe et folkevognsrugbrød, male det gult med røde blomster og køre til Indien. Et par stykker af os fik lov til at tage på cykeltur i Nordsjælland og bo på vandrerhjem... - Gamle mandefag bliver nye kvindefag
En morgen i 1994 ringede min far ganske tidligt om morgenen og råbte halvt hulkende i røret: Iris er blevet borgmester. I nat! I de følgende fire år, hvor Vänsterpartiet og Socialdemokratiet styrede byen i en fast alliance, havde min storesøster som vicesocialborgmester ansvar for halvdelen af Stockholms budget. Det tog hende ti år at nå så vidt...
Bogen udkom den 8. november 2006 på Gyldendals forlag. Den kan købes i boghandlere landet over eller på nettet hos bl.a. Gyldendal og Saxo.
