Pia Fris Laneth

Forfatter, fortæller og foredragsholder

Pia Fris Laneth

Pia Fris Laneth har skrevet bestselleren Lillys Danmarkshistorie. Hun er en levende og morsom fortæller og en erfaren mødeleder.

Uddannet cand. adm. pol på Københavns Universitet, har siden været journalist og redaktør på blandt andet Danmarks Radio og Dagbladet Information.

Ypperlig fortæller

»Pia Fris Laneth er ganske enkelt en ypperlig fortæller, der med sit nærvær og store sprogtalent formår at tryllebinde sine tilhørere – ung som gammel. Foredragssalen var fyldt til bristepunktet med højskolelever og folk fra lokalsamfundet. Aldersspredningen gik fra 18 til cirka 90, og alle sad helt fremme på stolen og lyttede til et stykke levende og vedkommende danmarkshistorie, der på mesterlig vis blandede et slægtshistorisk spor med den store historiske udvikling de sidste 150 år.

Pia Fris Laneth har allerede opnået stor anerkendelse for værket Lillys Danmarkshistorie. Vi, der har hørt hende 'live', kan bekræfte, at hendes mundtlige fortælling er helt på højde med bogen. Det var en sjældent opløftende og stemningsfuld højskoleaften.«

- Jørgen Carlsen, forstander for Testrup Højskole

En stor fortæller på Pandrup Bibliotek

»Pia Fris Laneth viste sig at være en blændende fortæller, som uden den mindste lille lap af et manuskript, og uden at anstrenge sig, kunne holde sit publikum fanget af sine spændende beretninger om et Danmark i forandring fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.«
- Jytta Eriksen, Lokalavisen Sydvest

Fuldt hus i Vorbasse

»Der var dækket til godt 50. De havde håbet på 100, men de havde aldrig drømt om, at de skulle klemme godt 150 gæster ind i salen på Vorbasse Kro. Pia Fris Laneth skulle vise sig at være en levende og glad fortæller.«
- Anette Jorsal, Jyske Vestkysten

Arrangementer

Lillys Danmarkshistorie

Pia Fris Laneth fortæller 150 års Danmarkshistorie som en familiekrønike, hvor vi følger kvinderne på familiealbummets gul-brune billeder og hører deres fantastiske historie. Læs uddrag fra bogen her

KRAKA prisen 2007

Pia Fris Laneth får årets KRAKA-pris for sin levende fremstilling af et unikt stykke Danmarkshistorie, hvori den store og den lille historie bringes sammen og får en personlig stemme. Læs indstillingen (pdf) og Pias takketale her (pdf).

LO's kulturpris 2007

Pia Fris Laneth får LO's kulturpris for sin enestående skildring af arbejderkvindernes danmarkshistorie. Læs begrundelsen her.

Lillys Danmarkshistorie bogomslag

Køb bogen online

Gyldendal.dk
iBooks.dk
Saxo.dk
Arnold Busck

Lillys Danmarkshistorie — Kvindeliv i fire generationer. Gyldendal 2006. Indbundet, 640 sider.
ISBN: 8700754420

Pressen skrev

En milepæl

»Pia Fris Laneth har tilføjet dansk historieskrivning et vægtigt og underholdende værk, der væver forfatterens familiekrønike i fire generationer sammen med kvindelivet i det danske samfund fra 1880 til 2000 ... Det er ’Krøniken’ uden vaseline på linsen.«
- Maria Tetzlaff, Politiken

Hyldest til stolt kvindelig livskraft

»Udviklingen fra kraftige korsetter og senere torpedoformede bh'er over rødstrømpernes frit udfoldede kropssprog under den hjemmefarvede herreundertrøje til vor tids kropskontrol og kosmetiske kirurgi ... Som så meget andet i Pia Fris Laneths »Lillys Danmarkshistorie« er denne springende udvikling fortalt med humor og dynamik.«
- Eva Pohl, Berlingske Tidende

Flere anmeldelser